Lysningen
– Claus Sørensen Ejendomme
Lysningen er placeret midt i Esbjergs grønne hjerte, hvor både park og skov er de nærmeste naboer. Lysningen består af 63 kvalitetslejligheder fordelt på 2 bygninger med et moderne og arkitektonisk design. Her får beboere en unik placering midt i bymiljøet, og har samtidig direkte adgang til de mange naturoplevelser i den nærliggende park, have og skov. Ved Lysningen er der fokus på både brugervenlighed, tilgængelighed og fællesskab og hele området er forbundet med stisystemer.
Brugervenligheden går igen ved Lysningens valg af postkasser. Ved opgangene til de 2 bygninger er der installeret væghængte EP Digital postkasseanlæg med digitale navne-displays og elektroniske låse. De brugervenlige postkasser åbnes ved at beboeren scanner sin personlige adgangsbrik på postkasseanlæggets elektroniske læser. Lysningens digitale postkasseanlæg er integreret med resten af bygningens dørtelefoni og adgangskontrol. Det gør det særligt bekvemt for beboerne som kun benytter én adgangsbrik til hele bygningen. Postkasseanlæggets digitale navne-displays er også integreret med bygningens dørstation. Derved kan boligadministrator ændre beboernavne online via et enkelt klik, når nye beboere flytter ind og ud.