Lyngholm
– NPV A/S
Lyngholm er én ud af de seks boligøer i Engholmene og består af 188 moderne lejligheder. De 188 lejligheder har alle forskellige størrelser og antal værelser, så der er noget for alle behov. Alle lejlighederne har egen altan eller terrasse, hvor beboerne kan nyde den flotte tætliggende lystbådehavn og udsigten udover det sydlige havnemiljø.
I alle opgange er der monteret væghængte EP Digital postkasseanlæg. Postkasserne leveres med digitale navne-displays og elektroniske låse og beboerne får nemt adgang til deres digitale postkasse via en brik, som scannes på læseren siden af postanlægget. De digitale navne-displays opdateres nemt af boligadministrationen via en webbaseret software, som også er integreret med bygningens dørtelefoni- og adgangskontrolsystem. Det giver flere ressourcebesparende fordele ved til- og fraflytning og administration af ejendommen.