Kaktus Towers
– Cobblestone
Kaktus Towers består af 2 tårne, som af udseende minder om kaktus planter, der skyder op i det Københavnske bylandskab. De 2 tårne rummer i alt 495 lejligheder fordelt på hhv. 18 og 15 etager. Bygningerne ligger centralt i København og rummer eksklusive boliger med fokus på kvalitet og æstetik – designet af prisvindende Bjarke Ingels Group. Lejlighederne omkredser elevator og trapper placeret i midten af byggeriet – alt er derfor konstrueret kompakt og komplet som et puslespil, hvor der er tænkt over hver kvadratmeter.
Som del af et større adgangskontrolsystem er der installeret EP Digital postkasseanlæg med digitale navne-displays og el-låse. Beboerne har én nøglebrik som kan bruges ved hoveddøre og lejlighedsdøre samt til åbning af deres individuelle postkasse. Postkasseanlæggene rummer mange individuelle postkasser og som en pladsbesparende funktion er de indbygget i væggen. Det er nemt for boligadministratoren at opdatere beboernavne på postkasserne ved ind- og udflytning og opdateringen er synkroniseret med navnene på dørstationen, så alt sker automatisk via softwaren, så snart ændringen er tastet ind.