Bowlinggrunden – Frejasgade

– Ikast Andelsboligforening

bowlinggrunden ikast oversigt - Bowlinggrunden
DK – Ikast

Ikast Andelsboligforening har opført 24 nye familieboliger på “Bowlinggrunden” i Ikast, beliggende på hjørnet af Nørregade og Frejasgade, hvor et gammelt bowlingcenter tidligere stod. Familieboligerne er bygget i høj kvalitet og rummer 66-114 kvm, der passer til flere generationer.

Byggeriet skaber en overgang mellem etagebyggerier mod syd og det tekstile kulturmiljø mod nord. Med facader i rød tegl og røde sadeltage harmonerer det med det omkringliggende bybillede. Den røde aluminiumsbeklædning på taget og øverste etage giver variation i facadeudtrykket og fremhæver taget.

Byggeriet opdeles i to separate bygninger, hvilket skaber lys mellem dem og giver mulighed for flere indgange, så det fremstår åbent og imødekommende. Herimellem er der placeret en mur med integreret bænk, hvor beboernes postkasser også er at finde. Postkasseanlægget er placeret lettilgængeligt for alle beboere, lige inden de går ind i det fælles gårdområde.

Der er valgt et planforsænket EP Custom postkasseanlæg i RAL-farven 8004 kobberbrun/teglrød, som matcher byggeriets facade og valg af materialer. På hver postkasse er lejlighedsnummeret markeret i en sort kontrastfarve, så det er synligt for både postbud og beboer, hvem postkassen tilhører.