1. Generelt
Medmindre andet skriftlig er aftalt, gælder disse almindelige salgs- leverings- og returnerings-betingelser (herefter Betingelser) for Eden Park A/S, Gammelsø 2, 5000 Odense C (herefter Eden Park) leverancer til Køber.
Købers generelle indkøbsbetingelser, uanset om disse er en bestanddel af Købers salgsdo-kumenter, herunder accept, kommer ikke i betragtning, medmindre andet er skriftligt aftalt. Dette gælder uanset, hvornår disse måtte fremkomme.
2. Tilbud og accept
Eden Parks skriftlige tilbud, der ikke angiver en acceptfrist, bortfalder, hvis overensstemmen-de accept ikke er kommet frem til Eden Park inden 30 dage fra tilbuddets datering. Mundtlige tilbud skal accepteres straks. Eden Parks tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
Alle tilbud, estimater, priser og tidsangivelser er, med mindre andet er konkret, skriftligt aftalt, afgivet uden forbindtlighed.
3. Priser
Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt priserne for den tilbudte eller aftalte leverance ændres, som følge af ændringer i indkøbspri-ser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter o.l., er Eden Park berettiget til at ændre de overfor Køber tilbudte og/eller aftalte priser.
Omfattes leverancen af en af Eden Park benyttet prisliste, fastsættes prisen for leverancen på grundlag af den prisliste, som er gældende på leveringstidspunktet.
Såfremt særlig emballage er nødvendig betales udgifter hertil af Køber.
4. Betaling
Betaling skal ske senest 30 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt.
Ved forsinket betaling beregnes morarente på 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Betaling ved modregning kan ikke finde sted, hvis modkravet er omtvistet.
Manglende overholdelse af Eden Parks betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger Eden Park til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgode-havende, forfaldent som uforfaldent, indbetalt straks. For hver udsendt rykkerskrivelse op-kræves et rykkergebyr på kr. 100,00 inkl. moms.
Ved forsinket betaling er Eden Park berettiget til at opkræve et kompensationsgebyr på kr. 750,00 til dækning af omkostninger i forbindelse med den manglende betaling.
5. Produktinformation og – ændringer
Oplysninger i produktinformation er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt af Eden Park skriftligt henvises hertil. Eden Park forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i alle produktspecifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Køber.
Tegninger, specifikationer og lignende, som er udleveret af Eden Park før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Eden Parks ejendom og må ikke videregives uden Eden Parks skriftlige samtykke.
6. Levering og forsendelse
Såfremt andet ikke er skriftligt aftalt, sker alle leverancer EX Works Eden Park jf. Incoterms 2010. Køber bærer således omkostninger til transport og risikoen for hændelige begivenhe-der, der rammer varen, efter den har forladt Eden Park.
Medmindre andet konkret aftales overlades valg af transportmidler og – veje til Eden Park for Købers regning og risiko.
Forsendelser værdiforsikres alene af Eden Park for Købers regning, hvis der foreligger nær-mere aftale herom.
7. Leveringstid
Leveringstiden er fastsat af Eden Park efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der forelå ved tilbuddets fremsættelse og/eller aftalens indgåelse. Med mindre andet skriftligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 10 arbejdsdage i enhver henseende som rettidig levering, således at Køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser over-for Eden Park. Eden Park skal uden ugrundet ophold meddele Køber om ændringer i leve-ringstiden.
8. Returvarer
Varer modtages ikke retur, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.
Ved aftalt returnering afholder Køber samtlige omkostninger til transport og forsendelse i for-bindelse med returneringen til vores adresse.
Varer indkøbt eller fremstillet specielt, efter opgaven, tages aldrig retur. Eventuel beskadigede eller fejlinstallerede varer krediteres ikke.
Defekte varer krediteres hvis de modtages på vores adresse inden 30 dage efter at erstat-ningsvare er fremsendt. Varer som har lidt overlast, er beskadiget eller er blevet fejlinstalleret krediteres ikke. Hvis varen returneres uden returseddel og beskrivelse af årsag debiteres ¼ teknikertime til fejlfinding (ekskl. moms). Køber afholder samtlige omkostninger til transport og forsendelse.
9. Mangler og reklamation
Ved levering skal Køber straks, og senest inden 5 arbejdsdage fra varens modtagelse, foreta-ge en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Hvis Køber vil påberåbe sig en mangel, skal Køber straks efter mangler er eller burde være opdaget give Eden Park skriftlig meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt Køber har eller burde have opdaget manglen, og Køber ikke reklamerer som anført, kan Køber ikke senere gøre manglen gældende.
Efter Eden Parks valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, omleveret, eller købesum-men for det solgte vil blive krediteret Køber. Såfremt Eden Park tilbyder vareombytning eller afhjælpning af manglen, er Køber ikke berettiget til at hæve købet eller kræve erstatning.
Har Køber ikke inden 12 måneder efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel overfor Eden Park, kan Køber ikke senere gøre den gældende.
Forandring af eller indgreb i det solgte uden Eden Parks samtykke fratager Eden Park for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
Medmindre andet er aftalt, ydes der ikke nogen form for garanti på købte varer eller leverede ydelser.
Eden Park er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af ombytning eller afhjælpning. Såfremt Eden Park tilbyder vareombytning skal hele varen returneres og ikke kun eventuelt en eller flere defekte del/ dele.
Eden Park påtager sig intet ansvar for, at leverede varer egner sig til Købers påtænkte for-mål. Eden Park hæfter ikke for fejl eller mangler, der skyldes fejlagtig behandling, befordring, opbevaring, montering eller i øvrigt forsømmelser hos andre end Eden Park. Eden Park hæfter ikke for defekter eller fejl, der måtte opstå som følge af sædvanligt slid.
10. Forsikring
Køber tegner og betaler sædvanlig bygningsforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. Eden Park skal medtages som sikret på forsikringspolicen. På Eden Parks anmodning eventuelle underentreprenører ligeledes med-tages. Forsikringen skal omfatte alt arbejde på den bygning eller det anlæg, købsaftalen ved-rører.
11. Eksport
Medmindre andet er skriftligt aftalt, bærer Eden Park ikke ansvaret for at de solgte varer lov-ligt kan benyttes i Købers hjemland og til de af Køber forudsatte formål herunder for varernes eventuelle godkendelse fra offentlige myndigheder eller private til import og anvendelse.
12. Ejendomsforbehold
Eden Park forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejen-domsretten til det solgte, indtil hele købesummen og de med salgsgenstandens levering, for-sendelse og forsikring påløbne omkostninger, som afholdes af Eden Park på Køberens veg-ne, er betalt af Køber, eller der er stillet den aftalte sikkerhed, og indtil dette er sket, er Køber ikke berettiget til at videresælge salgsgenstanden eller i øvrigt råde over varen på en måde, som strider mod Eden Parks ejendomsforbehold.
Ved omdannelse eller bearbejdning af salgsgenstanden, uden at denne dog mister sit sær-præg eller identitet, opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdanne-de eller bearbejdede genstand for den værdi, salgsgenstanden repræsenterede uden omdan-nelse eller bearbejdning.
Når Køber har betalt eller stillet aftalt sikkerhed for alle skyldige beløb, og ejendomsretten til salgsgenstanden er overgået til Køber, skal Eden Park efter påkrav fra Køber bekræfte dette.
13. Ansvarsbegrænsning
For krav, som vedrører Eden Parks opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtel-ser, er Køber berettiget til erstatning for direkte tab med følgende begrænsninger. Vedr. pro-duktansvar gælder dog pkt.14:
Eden Parks erstatningsansvar er begrænset til direkte skader/tab, og er – uanset årsag og uanset kravets art – begrænset til det største af følgende to beløb:
Kr. 5.000,000,00 eller det beløb, der er faktureret for den ydelse, der forårsagede ska-den/tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet. Eden Parks erstat-ningsansvar er dog vedrørende følgende tab, begrænset således:
Bearbejdning – og behandlingsdækning 2.000.000,00 kr.
Ingrediens-, komponentskade – og tabsdækning 2.000.000,00 kr.
Eden Park er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor Køber for tabt fortje-neste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om Eden Park er blevet informeret om sådanne kravs mulighed.
14. Force majeure
Eden Park er ikke erstatningsansvarlig over for Køber for tab, der hidrører fra omstændighe-der af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Eden Parks kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og na-turkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbry-delse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller af-giftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes Eden Park samt indtrædelse af force majeure og/eller hard ship hos relevante underleverandører.
I disse tilfælde er Eden Park berettiget til at annullere en del af eller hele ordren eller at udsky-de leveringen af varen til når opfyldelseshindringen er ophørt.
15. Produktansvar
For produktansvar er Eden Park ansvarlig i det omfang ansvaret følger af ufravigelige lovreg-ler. Eden Park er dog erstatningsansvarlig – med de under pkt. 13 nævnte begrænsninger – for produktansvar, der påhviler Eden Park i overensstemmelse med retspraksis indenfor pro-duktansvar.
Køber skal straks underrette Eden Park, hvis tredjemand gør produktansvar gældende over-for Køber. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er Eden Park ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.
Bliver Eden Park sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer Køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som be-handler sagen jf. pkt. 17.
16. Overdragelighed
Eden Park er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtigelser i henhold til nærvæ-rende Betingelser til tredjemand. Køber er kun berettiget til at overdrage sine forpligtelser i henhold til nærværende Betingelser efter Eden Park s forudgående, skriftlige samtykke. Så-dant samtykke kan ikke nægtes uden saglig grund.
17. Tvister, lovvalg og værneting
Tvister mellem parterne, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved Byretten i Odense under anvendelse af dansk ret, medmindre Eden Park vælger at anlægge sag ved Købers værneting. Dansk international privatret, der henviser til fremmed ret, samt Den Inter-nationale Købelov (CISG) finder dog ikke anvendelse.