Houlkærvænget

– Boligselskabet Viborg

DK – Viborg

Houlkærvænget i Viborg har gennemgået en større renovering for at give boligbyggeriet et løft og gøre lejlighederne mere attraktive. Nu er der mere lys og luft samt elevator i opgangene – perfekt til ældre, handicappede og børnefamilier. Houlkærvænget er praktisk indrettet og pladsen er effektivt udnyttet, men der er også plads til designtænkning. Derfor er der ved alle opgange monteret et sort EP Custom dørblændeanlæg, som en integreret del af indgangspartiet. På hver postkasselåge er lejlighedsnummeret indgraveret, hvilket giver postbuddet en hurtig lejlighedsoversigt. Dørblænden giver indgangen et rent, stilfuldt udtryk, og beboerne har mulighed for at hente deres post indendørs.